|
|
Konferencer
Årskonferencen
Årskonferencen er en af de vigtigste begivenheder i DES’
aktivitetskalender.
I løbet af 1½ dages konference får DES medlemmerne mulighed for:
- At lade sig provokere, inspirere og debattere metoder og
holdninger med ligesindede
- At få smagsprøver på en bred vifte af viden, metoder og
erfaringer indenfor evalueringsområdet
- At netværke med andre, der arbejder med effekter,
evalueringer og målinger
- Udveksle erfaringer med andre medlemmer, som man i hverdagen
ikke kommer til at møde
DES bestyrelsen bestræber sig på altid at have emner, oplæg og
foredrag, der er aktuelt og relevant for medlemmerne.
DES yder en ekstra service i form af mulighed for faglig fordybelse
gennem udviklingsseminarer dagen før årskonferencen.
Udviklingsseminar
Hensigten er at servicere og imødekomme ønsker og behov hos de
medlemmer, der har behov for at gå i dybden med særlige emner,
metoder eller holdninger.
Dagen før årskonferencen får medlemmerne mulighed for at deltage i
hel- eller halvdagsseminarer, hvor de kan:
- Blive undervist og få konkrete metoder med hjem
- Få mulighed for dybdegående drøftelse af metoder og emner,
de arbejder med
- Deltage i eksperimenterende læring, fx via sparring, hvor
medlemmerne får mulighed for at få sparring indenfor konkrete emner
Udviklingsseminarerne kan have forskelligt niveau, nogle seminarer
henvender sig således til medlemmer, der lige er begyndt at arbejde
med evalueringer, mens andre seminarer henvender til medlemmer, der
har en bred viden og erfaring på området. Niveauet for seminaret
fremgår af beskrivelserne.

|