|
|
Nationale konferencer
Ny bog og
konference: Innovativ evaluering
Evaluering skal drive innovation af praksis og give mening for
praktikerne i deres organisatoriske opgaver. Evaluering skal skabe
udvikling af praksis og ikke bare måle bagudrettet. Dette er i sin
korteste form den helt centrale pointe med bogen Innovativ
evaluering som udkommer ved Dansk Psykologisk Forlag den 7. juni
2010. Målet er at give evaluering tilbage til praksis og forfatterne
er optaget af at trække evalueringer væk fra prove-fokus (bevise),
hvor man ser på om tingene virker til improve-fokus (forbedring),
hvor man sørger for, at de kommer til at virke.
Den 26. august 2010 inviterer de to forfattere til bogen, Malene
Skov Dinesen fra Ineva og Camilla Kølsen de Wit fra Alexandra
Instituttet til konference om Innovativ evaluering. Dagen vil være
en vekselvirkning mellem oplæg fra forfatterne, øvelse med
udgangspunkt i deltagernes egne evalueringsudfordringer samt
workshops om praktiske værktøjer fra bogen.
Som deltager får du:
• indsigt i en ny tilgang til evaluering, der vil styrke dit daglige
evalueringsarbejde og muliggøre en øget evalueringskapacitet
• indblik i rammebetingelser for evaluering anno 2010 og hvorfor det
er både nødvendigt og relevant at arbejde med fremadrettet og
kontekstfokuseret evaluering, som en del af den organisatoriske
hverdag
• viden om de teoretiske rammer for Innovativ evaluering i tæt
kobling til teoriens indflydelse på evalueringspraksis
• inspiration til og øvelse i en række af de værktøjer, der kan
bringes i anvendelse for at sikre udvikling igennem
evalueringerne
• bogen Innovativ evaluering
Konferencen afholdes den 26. august 2010 kl. 10.00 til 17.00 på
Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia (ved den gamle
Lillebæltsbro)
Pris: Kr. 1.500 kr. + moms. Prisen inkluderer bogen Innovativ
evaluering, undervisning samt forplejning.
Læs hele konferencebeskrivelsen med program
her
Tilmeld dig her (link til:
http://ineva.dk/konference.htm) Tilbage 
|